Keramikværksted

Velkommen til Kunstværkstederne Møllestiens keramikværksted

Alle der er medlem af Kunstværkstederne Møllestien, kan benytte vores keramikværksted.
Det er dog en forudsætning at man har basal viden om keramik, da vi ikke har undervisning. Der er dog rig mulighed for at inspirere hinanden, og desuden har vi et lille udvalg af bøger til inspiration i lokalet. Vi har vidt forskellig baggrund; men samles om en fælles interesse for arbejde med keramik.
Værkstedet kan benyttes på alle tidspunkter, såfremt der ikke et andre aktiviteter, hvilket vil fremgå af kalenderen på foreningens opslagstavle.
Der er en gruppe, som mødes fast den 1. torsdag i måneden fra kl.10 – 14 (der er pt. ikke plads til flere i gruppen) Kontaktperson Hanne Carlsen. De øvrige torsdage 10 – 14 er der også grupper der arbejder, her er der plads til flere.
Har du lyst til at mødes om aftenen eller i weekenden kontakt Katrine Pommer.
Der vil altid være mulighed for at tage initiativ til at lave en gruppe på et andet tidspunkt. I det tilfælde beder vi om, at bestyrelsen bliver orienteret.
Vi arbejder kun med stentøjsler, som vi hver især medbringer. Der er mulighed for at råde over ½ – 1 hylde i stålreolen, hvor man kan opbevare ler, egne redskaber samt emner, som der arbejdes med. Husk at sætte navn på hylden.
Redskaber, glasurer mv. som står på de øvrige hylder i rummet er til fælles brug. Dette betales vha. vores fælles kasse, hvor vi lægger 10 kr. hver gang vi arbejder i værkstedet el. når vi sætter de ting vi har lavet hjemme til brænding.
Mange af vores glasurer bliver blandet af to af medlemmerne.
I rummet findes en manuel og en elektrisk drejeskive, sprøjtekabine, kavaletter, gibs plader, kageruller og div. redskaber.
Inden du benytter værkstedet, bedes du henvende dig til vores kontaktperson Hanne Svanberg på tlf. 60816881 (helst med sms) for mere information om brug af værkstedet.

Brænding

Emner der er færdige, kan sættes på tørrehylden i ovnrummet, eller hvis det er helt tørt på hylden til for glødning. Når du har glaseret din keramik, sættes det på hylden mærket glasurbrænding. Det er vigtigt at alle emner til glasurbrænding er afrenset i bunde og der er taget højde for at glasuren evt. kan løbe.
Der er et par frivillige der står for opfyldning og igangsætning af ovnen. Men du er selv ansvarlig for at hente dine ting efter brænding og sætte dem på den rigtige hylde, alt efter hvor i processen du er.
Vores brændinger sker ved: forglødning 920 grader og glasurbrænding 1240 grader. Brænding sker når der er tilstrækkelig materiale på hylderne til at fylde en ovn.
Desuden afholdes der i løbet af året fælles arrangementer med raku brænding og ler croquis. Der vil komme opslag på opslagstavlen og over e-mail.

Hver gang du bruger værkstedet bedes du:

  • Skrive dig ind i vores fælles logbog ved opslagstavlen i Ateliet. Hvis du er den sidste der går, skriver du også tidspunkt.
  • Skrive dig i den lille logbog i keramikværkstedet, og skrive når du har betalt. Samt evt. andre meddelser, der vedkommer keramikken.
  • Vise hensyn, vi er mange der bruger lokalet. Hold derfor redskaberne rene, ryd op og gør rent efter dig. Derudover skiftes vi til at gøre grundigt rent en gang om måneden. (se opslag på opslagstavlen)

Øvrige kontaktpersoner:
Torsdagshold (1.torsdag i måneden): Hanne Carlsen
Aften/weekhold: Katrine Pommer
Brænding: Margrethe Hansen 
Pengekasse: Birte Willumsen
Glasurer: Ole Sørensen og Birte Willumsen 

Du kan købe ler hos f.eks. Cerama Hammerholmen 2650 Hvidovre tlf. 36772222 eller
Silica Nordic Håndværkervænget 7 4000 Roskilde tlf. 92904000

Comments are closed.